Album:   2023-12 Gran Canaria
Page:   1  2   ›
I forgårs ankom vi til vores lejede hus i El Hoyo på Gran Canaria. Gunhild står på tagterrassen og vinker.
1
2023-12-20
Nærbillede af huset, taget et par dage senere.
2
2023-12-24
Huset ligger i et sving på en smal vej, som bliver endnu smallere på den bro, jeg står på. Broen går over en kløft, som hedder Barranco de los Almacigos.
3
2023-12-20
Man skal være meget forsigtig, når man kører rundt om dette hjørne. I de 3½ uger vi var der, skete der to sammenstød lige ud for huset. Vi har taget en video fra bilen (se video).
4
2023-12-24
Fra tagterrassen kan vi kigge ned gennem Barranco de los Almacigos i retning mod byen La Aldea de San Nicolás, som El Hoyo er en forstad til.
5
2023-12-24
Her er et panorama med vores udsigt tværs over kløften. I julen blev der festet bravt i det lille hus til højre, og det meste foregik udendørs.
6
2023-12-24
Dagen efter vi ankom, går vi en tur fra huset på sti nummer S-73 (som er en del af den 102 km lange GR-139) mod nord. Stien går oppe på bjergsiden med udsigt ned gennem dalen, hvor La Aldea ligger.
7
2023-12-19
Vi er kommet til et udsigtspunkt, hvorfra vi har en fin udsigt ned gennem dalen til Gran Canarias vestkyst, hvor man finder La Aldeas strand, Playa de La Aldea.
8
2023-12-19
Udsigtspunktet kaldes Mirador Astronómico de la Sabinilla, da det skulle være et godt sted at kigge på stjernehimlen uden alt for meget lysforurening. La Aldea har kun ca. 8000 indbyggere.
9
2023-12-19
På vejen tilbage tager vi dette billede af nogle høns, der fodres med tomater. La Aldea dalen er et landbrugsområde, hvor der dyrkes appelsiner, papaya, bananer, mango og avocado, men tomater var før i tiden den vigtigste afgrøde.
10
2023-12-19
Næste dag kører vi ned til Playa de La Aldea og går en tur op i bjergene nord for stranden. Vi starter på en stejl sti, som er lidt af en udfordring.
11
2023-12-20
Stien går hen ad bjergsiden langs kysten om til en lille strand, som kaldes Playa de El Puerto.
12
2023-12-20
Der er nogle få mennesker på den lille strand. De har også fortjent at have den for sig selv, da det kræver lidt anstrengelse at komme dertil.
13
2023-12-20
Der blæser en kraftig fralandsvind, som laver nogle interessante mønstre på havet.
14
2023-12-20
På vejen tilbage til Playa de La Aldea opdager vi, at der går en bredere sti højere oppe på bjerget. Den er lidt længere end den sti, vi gik op ad, men til gengæld meget nemmere at gå på.
15
2023-12-20
Udsigt op gennem La Aldea dalen. Bygningen lige nedenfor er et besøgscenter.
16
2023-12-20
På vejen ned kommer vi forbi et arkæologisk fund af et gammelt gravsted, som kaldes Lomo Caserones. Dette område var beboet af en indfødt befolkning fra år 600 til 1400, og var en af de største indfødte bopladser på Gran Canaria.
17
2023-12-20
Vi går en tur langs stranden mod syd og kommer til en lille sø, som hedder Charco de La Aldea. Her holdes der hvert år i september en festival, som kaldes Fiesta del Charco de La Aldea. Se en <YouTube video @ //www.youtube.com/embed/fpaalawyLyY> fra festen i 2023 (spol frem til 1:06 for 'the main event').
18
2023-12-20
La Aldeas strand er stenet, men man har anbragt nogle platforme på stranden, hvor man kan sidde eller ligge.
19
2023-12-20
Udsigt fra den lille havn i La Aldea til bjergene syd for stranden. Dem kommer vi senere til at gå op i.
20
2023-12-20
I dag går vi igen på stien S-73, men denne gang mod syd fra El Hoyo. Vi får følgeskab af en hund på vejen ud, men den går ikke med os tilbage.
21
2023-12-21
Et flot landskab uden bebyggelse.
22
2023-12-21
Vi kommer dog forbi et par huse undervejs. Neden for huset i baggrunden kan man se et antal bistader, og der er skilte, som advarer mod bier.
23
2023-12-21
Vi starter en vandretur fra Cactualdea Park, som ligger i Tocodomán, kun et par km fra vores hus.
24
2023-12-22
Der skulle være mere end 1000 forskellige kaktusarter i Cactualdea Park, som de mener er verdens største kaktuspark (se <cactualdea.es + http://cactualdea.es/en/>).
25
2023-12-22
Vi holder pause langs den stejle sti, der går op ad bjergsiden fra Cactualdea Park.
26
2023-12-22
Vi fortsætter opad. Bemærk træerne på bjergkammen i baggrunden, et sjældent syn.
27
2023-12-22
Stien går op til en grusvej (GC-203), som går hen langs bjergsiden.
28
2023-12-22
Vi fortsætter hen ad vejen mod syd, og kommer forbi et lille stenskred, som viser, hvor ustabile bjergene er.
29
2023-12-22
Vi er nu kommet ud til udsigtspunktet Mirador Degollada de Tasartíco, som ligger på en smal asfalteret bjergvej med nummeret GC-204.
30
2023-12-22
På vejen tilbage opdager vi, at vi kan se vores hus fra grusvejen.
31
2023-12-22
Vi zoomer ind på huset. Forfaldne drivhuse, som det man kan se nedenfor, er der mange af omkring La Aldea.
32
2023-12-22
Vi er tilbage ved Cactualdea Park.
33
2023-12-22
I et af husene på den anden side af kløften bor der en 'kattedame', som hver dag fodrer en flok katte. De fleste af dem ser ud til at opholde sig i kattedamens hus.
34
2023-12-24
På juleaftensdag fortsætter vi på S-73 mod syd, hvor vi slap i forgårs. Vi fandt en forbindelsessti fra hovedvejen GC-200, hvor vi kunne parkere. Bemærk de flotte blomster.
35
2023-12-24
Vi nærmer os passet Degollada de La Aldea og har herfra en flot udsigt mod nord, hen over La Aldea og ud til kysten.
36
2023-12-24
Fra passet forsætter S-73 ned til byen Tasarte på stien, som ses i venstre side. Vi tager i stedet en grusvej, som går oppe på bjergsiden.
37
2023-12-24
Vejen ender ved en privat grund, som ses nedenfor.
38
2023-12-24
På tilbagevejen går vi ud på nogle klipper, hvorfra der er en flot udsigt til byen Tasarte.
39
2023-12-24
Gunhild tager dette billede fra en anden vinkel.
40
2023-12-24
Juleaftensmiddag i El Hoyo!
41
2023-12-24
På 1. juledag er vi klar til en ny udfordring og står her ved starten af en sti, som går op i et naturreservat, som hedder Güi-Güi (stavemåden varierer). Skiltet advarer om, at stien kan være farlig, og at der ikke er mobildækning.
42
2023-12-25
Vi oplever ikke stien som farlig, men den er ret anstrengende, da den er både stejl og fuld af store lavasten.
43
2023-12-25
Vi har endnu ikke mødt nogen mennesker på stierne, så vi kan roligt holde hvil midt på stien. På bjergsiden i baggrunden ses den nye motorvej GC-2.
44
2023-12-25
Vi kan høre stemmer. De kommer ikke fra hytten nedenfor, men derimod fra bjergkammen, hvor vi kan se tre personer, som er på vej nedad. Ifølge vores kort er der ingen sti langs den bjergkam.
45
2023-12-25
Vi er på vej ind i et flot landskab. Vi går mod solen, men ved at sammensætte 5 billeder med forskellig eksponeringstid kan man få et billede som dette.
46
2023-12-25
Nedenfor os ligger huset Casa Caiderillos, og længere inde i kløften er der åbenbart nogle huler (Cuevas). Vi fortsætter mod Güi-Güi, der her skrives som Guguy.
47
2023-12-25
Vi kæmper os videre op ad den stenede sti. Bemærk den ensomme bolig på bjergsiden i baggrunden.
48
2023-12-25
Vi nærmer os en slugt (Cañada de la Salvia), som stien går igennem. Vi vender om lige før bunden af slugten.
49
2023-12-25
På vej ud af slugten kan vi se stien på den anden side.
50
2023-12-25
Vi holder vores sidste hvil ved en gammel ruin, hvor der står et bord og nogle bænke af sten.
51
2023-12-25
Inden vi kører hjem tager vi en afstikker til Playa de La Aldea, hvor vi tager en kop kaffe på en af de platforme, man har stillet op på den stenede strand. Gunhild sidder nedenfor.
52
2023-12-25
Tunnellen fører over til et afsnit af stranden, hvor der er sand. Det er her, de fleste badegæster opholder sig.
53
2023-12-25
På 2. juledag har vi tænkt os at tage en nem lille vandretur til stranden ved landsbyen El Risco. Vi tager dette billede fra bilen, da vi nærmer os El Risco.
54
2023-12-26
Det er kun ca. 1½ km at gå ned til stranden, men for Gunhild bliver turen på ialt 6 km, da hun opdager, at hun har ladet sine vandrestave stå ved bilen.
55
2023-12-26
Jeg venter på stranden, mens Gunhild henter sine vandrestave, som heldigvis stod ved bilen endnu.
56
2023-12-26
Vi går hen til den anden ende af den stenede strand.
57
2023-12-26
Helt henne ved den sydlige ende af stranden er der et lille stykke med sand.
58
2023-12-26
Bag strandens sydlige hjørne er der en indgang til en snæver kløft.
59
2023-12-26
Det er temmelig varmt, så vi finder et skyggefuldt sted bagved stranden til vores frokostpause.
60
2023-12-26
På vejen tilbage har vi en fin udsigt til El Risco. Da vi besøgte Gran Canaria i 2013 gik vi fra El Risco op til 'Charco Azul', den 'Blå Dam'.
61
2023-12-26
På vejen tilbage kører vi fra den nye motorvej GC-2 op til et flot udsigtspunkt på Gran Canarias vestkyst, som hedder Mirador del Balcón. Det ligger på den gamle vej, GC-200, som i 2013 var åben langs hele vestkysten, men som i 2016 blev permanent lukket på grund af et enormt stenskred lidt nord for dette sted.
62
2023-12-26
Ved Mirador del Balcón har man nu bygget en udsigtsplatform med et rækværk af glas.
63
2023-12-26
Dette billede er taget fra udsigtsplatformen. Læs hele historien om GC-200 langs Gran Canarias vilde vestkyst på <wisevisitor.com @ //www.wisevisitor.com/gran-canaria-west-coast-road/>.
64
2023-12-26
Udsigten til den anden side, dvs. mod nord, hvor vi kan se byen Agaete og pynten Punta Sardina i det fjerne.
65
2023-12-26
Endnu et billede fra platformen, hvor man kan se silhuetten af Pico del Teide på Tenerife i højre side af billedet.
66
2023-12-26
Vi slutter turen på samme måde som i går, med kaffe på stranden ved La Aldea. Gunhild sidder ved pilen.
67
2023-12-26
Her ses den lille sandstrand, som man kommer til ved at gå igennem den lille tunnel på stranden, som vi viste på et af billederne fra i går.
68
2023-12-26
Vi er fra byen Veneguera startet på et 6 km loop, hvor vi først går op igennem Barranco de Loseco, hvor der gror en masse 'prickly pear' kaktus, som på dansk skulle hedde figenkaktus.
69
2023-12-27
På dette sted har man ført stien lige igennem en stor klynge figenkaktus.
70
2023-12-27
Kaktusserne har masser af røde frugter lige nu. I Mexico spiser man dem, og vi har prøvet det, - men det var ikke nogen succes.
71
2023-12-27
Fra bunden af Barranco Loseco går det stejlt opad til et pas, som adskiller Barranco de Loseco fra Barranco de Veneguera.
72
2023-12-27
Vi har nået passet, hvorfra der er en storslået udsigt hele vejen rundt. Vi kan bl.a. se nogle farvede pletter på bjergsiden mod øst, som kaldes Los Azulejos.
73
2023-12-27
Jeg går op på en forhøjning i højre side, hvorfra udsigten er endnu bedre (se video).
74
2023-12-27
Gunhild bliver nedenfor, hvor der er nogle gode sten at sidde på, og gør frokosten klar.
75
2023-12-27
Efter en stejl nedstigning er vi nu i den øvre ende af Barranco de Veneguera, hvor der er et flot område med mange palmer og kaktusser.
76
2023-12-27
Vi fortsætter ned imod byen Veneguera, hvor vi har parkeret bilen.
77
2023-12-27
På vejen hjem gør vi holdt ved Los Azulejos, hvor geologiske processer har frembragt nogle utrolige farver i klipperne.
78
2023-12-27
Dette billede tog vi fra bilen den dag, vi ankom, hvor solen stod lavt, så farverne var særligt flotte.
79
2023-12-18
I morges tog vi dette billede fra bilen. Los Azulejos betyder 'Fliserne', og dette billede viser en anden 'flise' end det forrige.
80
2023-12-27
Der kommer mange turister for at se Los Azulejos, og lige over for den flotteste 'flise' er der en juice bar, hvor man kan sidde og nyde udsigten.
81
2023-12-27
Til højre for 'flisen' er der en smal slugt, hvor man kan kravle ind og tage et billede som dette.
82
2023-12-27
Vores værtinde har fortalt os om et flot sted list øst for La Aldea, som hedder Barranco de Pino Gordo. Vi mener at have fundet en rute dertil.
83
2023-12-29
Undervejs kommer vi forbi en fold med får, som man fodrer med tomater.
84
2023-12-29
Lidt længere oppe holder man geder.
85
2023-12-29
Nord for os, på den anden side af Barranco de los Juncos går der en smal vej, som er del af Ruta de las Presas. Den skulle være meget flot, men også ret nervepirrende, da den de fleste steder er så smal, at to biler ikke kan passere hinanden.
86
2023-12-29
Vejen går langs en vandkanal, som hedder Canal del Paralillo.
87
2023-12-29
Vi passerer flere steder, hvor stenskred dækker både vandkanalen og vejen.
88
2023-12-29
Vi kommer til et sted, hvor vandkanalen går igennem en tunnel til den anden side af bjerget.
89
2023-12-29
Kort efter tunnellen ender vejen, og vi fortsætter på en smal sti op til dette flotte klippespir.
90
2023-12-29
På dette enestående sted holder vi pause og nyder udsigten. Barranco de Pino Gordo ligger nedenfor.
91
2023-12-29
På dette panorama kan man se Ruta de las Presas nedenfor til venstre. Der er en sti fra hvor vi sidder og ned til Barranco de Pino Gordo, men det ser ud til, at der er en nemmere vej dertil fra Ruta de las Presas.
92
2023-12-29
Efter vores pause kigger vi på fortsættelsen af stien. Den ser noget risikabel ud, så vi beslutter at vende om. Bjerget i venstre side er Montaña de Pino Gordo.
93
2023-12-29
Et endnu bedre indtryk af Ruta de las Presas (<mere info @ //www.spain-holiday.com/San-Nicolas-de-Tolentino/articles/ruta-de-las-presas-discovering-gran-canarias-great-lakes>). I baggrunden ses Pico del Teide på Tenerife.
94
2023-12-29
Da vi kommer tilbage til vandtunnellen kan vi høre, at der er nogle unge mennesker, som vader gennem vandet i tunnellen. De overhaler os senere længere nede ad vejen.
95
2023-12-29
Solen har nu nået fårene, men med den pels kan det være, at de ville foretrække at blive i skyggen.
96
2023-12-29
Vi starter på en sti, som går ind i bjergene lige syd for La Aldeas strand. Klippen i venstre side kaldes El Roque.
97
2023-12-30
Stien går op til et punkt med en flot udsigt til kysten lige syd for El Roque.
98
2023-12-30
Derefter går stien ind i landet, hvor den følger et vandrør. Herfra er der en fin udsigt til hele La Aldeas strandområde.
99
2023-12-30
Endnu en udsigt over mundingen af den dal La Aldea ligger i.
100
2023-12-30
Page:   1  2   ›
All pictures are Copyright © 2006-2026 moyn.dk. All rights reserved.
Home